En grøn by
Jeg har sat mig det mål, at København skal være en grøn hovedstad - ikke bare i ord men også i handling. Jeg har en stærk tro på, at vi som mennesker trives bedst med mindre støj, flere træer, flere frirum.
København skal gå forrest med at skabe grøn vækst. Flere cykelruter, solceller på hustagene, elbiler i gaderne, grønne åndehuller, nye letbaner og økologisk mad i kantinerne.
Parkerne skal plejes, træer plantes og åerne graves fri.

Det grønne København
Miljø er mange ting. Miljø er rene gader. Miljø er krav til alt nybyggeri om genanvendelse af affald og opsamling af regnvand til toiletskyl. Miljø er parker og grønne områder. Folk bliver gladere af at bo grønt, og vi skal have borgere der trives og lever godt og sundt i byen.
Vi skal tænke helt nyt i trafikken og lave en ny helhedsplan for hovedstaden. Vi skal af med bilkøerne og forureningen. Folk skal have så gode tilbud til tog, busser, metro og nye letbaner (sporvogne), at de ikke kan sige nej.
Priserne på kollektiv transport skal ned, og antallet af afgange øges. Det kan finansieres gennem en trængselsafgift (bompenge) for billister, der pendler ind og ud af København.
Miljømetropol
I 2015 skal København være kendt som den hovedstad i verden, der har det bedste storbymiljø. Visionen om Miljømetropolen er vedtaget af et enigt Rådhus med Det Radikale Venstre i front. Læs mere her

